INVI https://invi.dk PRO RENTAL & SALES Thu, 14 Mar 2024 12:20:39 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.9.26 https://invi.dk/wp-content/uploads/2015/12/cropped-Logo-32x32.png INVI https://invi.dk 32 32 Pak, kør, stil op, pil ned, pak, kør, stil op… https://invi.dk/2016/08/10/pak-koer-stil-op-pil-ned-pak-koer-stil-op/ Wed, 10 Aug 2016 15:53:59 +0000 http://invi.visualizeyou.dk/?p=6874

Sommeren er over os med alt hvad der hører med af kolde fadøl, strandture, grillaftener og dårligt timet regnvejr. For os er sommeren lig med travlhed, arbejde og spændende projekter – og det ser vi frem til, hver gang de første lune forårsdage sniger sig gennem skyerne.

Sommeren er tidspunkt for festivaler, udendørs koncerter og ikke mindst tourneer, og disse store projekter er spændende og hårdt arbejde, der år efter år understreger, at vi er ret glade for det vi laver.

I årenes løb er det blevet til flere sjove tournéprojekter, blandt andet Vild med Dans, som turede Danmark rundt med flere af deltagerne og de to oplagte værter. Udfordringen ved denne tourné var at bringe Vild med dans-studiet “med på tour” med den helt rette stemning. Det kunne vi, efter et par lange uger, med god samvittighed sige var lykkedes – og så var der plads i kalenderen til et par enkelte fridage inden næste projekt skulle skydes i gang 🙂

Tidsplan, tidsplan, tidsplan!
Især tourneer kræver at alle på holdet yder deres bedste, og at alt er planlagt ned til sidste detalje. Tidsplanen for tourneer er nemlig oftest ekstremt stram, når man kører fra den ene ende af Danmark til den anden med bilerne fulde af udstyr, som skal sættes op perfekt ved hver lokation og efterfølgende pilles ned uden forsinkelser. Det skaber en meget lille fejlmargin i forhold til transporttid og opsætning, og alle er derfor opsatte på at yde deres bedste. Det er heldigvis det vi brænder for, og vi er altid klar når nuværende eller nye kunder smider et spændende tournéprojekt på bordet.

Du kan læse vores andre blog posts lige her!

]]>
INVI medarbejdere er som økologiske køer https://invi.dk/2016/04/01/invi-medarbejdere-er-som-oekologiske-koeer/ https://invi.dk/2016/04/01/invi-medarbejdere-er-som-oekologiske-koeer/#comments Fri, 01 Apr 2016 20:24:15 +0000 http://invi.visualizeyou.dk/?p=1

Alle medarbejdere hos INVI har det ligesom økologiske køer på økodagen. Nogen gange går de faktisk så vidt at de også hopper og springer som køerne gør. ;o)For ligesom køerne skal på græs, så skal hele INVI holdet også på græs. Det er dog ikke for at spise og nyde græsset, men derimod for at afvikle alle sommerens udendørs events i form af festivaller, koncerter, open air arrangementer og alle de andre ting der sker i det danske sommerland. Og største delen af disse arrangementer bliver afholdt på græs og derfor siger man i branchen, at vi skal på græs.

For vores vedkommende byder det på rigtigt mange opgaver og blot for at nævne nogen af dem så er det f.eks. Horsens State Prison Motorcycle Festival, Skive Festival, Vejen Open Air, VIG Festival, Tange Sø Folk Festival, Herning Rocker og mange mange flere.

Hvorfor er det så, så fedt at “komme på græs”?
Der er altid en helt speciel stemning til sommerens arrangementer og vi får lov til at arbejde på nogle helt fantastiske lokationer rundt om i landet. Derudover er det oftest nogle ret store produktioner, hvilket betyder vi er et stort team afsted og vi får virkelig lov til at performe og vise vores bedste.

Det meste af sommersæsonen bliver planlagt henover vinteren og det stiller store krav til logistik og mandskab, da der sker mange ting på meget kort tid. Det er derfor også altid lidt spænding på når sæsonen går igang og det er skønt at mærke når det hele går op i en højere enhed og når vi formår at gøre vores samarbejdspartnere tilfredse og at vi sammen giver gæsterne oplevelser de sent vil glemme.

Du kan nå det endnu
Skulle du have et arrangement i løbet af sommeren, så er det ikke for sent. Vi står altid klar til at hjælpe og vi er overbevist om, at vi også kan hjælpe dig med at lave et super arrangement for både dig og dine gæster. Så hold dig ikke tilbage, kontakt os nu og lad os hjælpe dig med sparring, planlægning, afvikling og evaluering.

Du kan læse vores andre blog posts lige her!

]]>
https://invi.dk/2016/04/01/invi-medarbejdere-er-som-oekologiske-koeer/feed/ 27
To buy or not to buy – that’s the question! https://invi.dk/2016/03/21/to-buy-or-not-to-buy/ https://invi.dk/2016/03/21/to-buy-or-not-to-buy/#comments Mon, 21 Mar 2016 17:45:17 +0000 http://themenectar.com/demo/salient/?p=124

Når du sidder med budgettet for næste sæsons planlagte events, kan det være værd at overveje om organisationen endnu en gang skal leje lyd og lys som sædvanligt, eller om I er nået til et punkt, hvor det vil være smartere og mere økonomisk at købe udstyret eller dele af det, til brug fremover.

Nogle af vores kunder har gjort sig den samme overvejelse, og vi vil gerne hjælpe med når beslutningen skal tages;

Leje af lyd til fester og events
At leje udstyret til events er en enkel og nem måde at få tingene klar uden videre know-how og erfaring. I disse tilfælde kontakter vores kunder os, og vi klarer derefter det praktiske og får højtalere og lydudstyr gjort klar inden eventet. Vores teknikere er enten selv til stede når eventet skydes i gang, eller kundens folk er blevet instrueret i brugen af de forskellige højtalere og teknik. Fordelen ved at leje udstyret er, at vi er med hele vejen, og at der på den måde altid er en ekspert som kan besvare spørgsmål og give en hånd, hvis teknikken driller.

En anden fordel ved at leje lyd og lysudstyr er at udstyret altid er i god stand, serviceret og opdateret – det skal du som kunde ikke selv huske på. Derudover kan det for nogle kunder være en udfordring at finde plads til udstyret, hvis det skal pakkes væk, og de finder det derfor nemmest at leje hele molevitten inden planlagte events.

Køb af lyd og lys udstyr
Benytter organisationen ofte lyd- og lysudstyr eller er det en større løsning som bruges jævnligt, kan det være værd at overveje køb. For nogle kunder som teatre, kirker, spillesteder, skoler, haller og lignende, er det helt naturligt at købe udstyret, da det er en fast del af hverdagen hos disse virksomheder.

Ved køb hos os tilbydes der altid rådgivning, projektering og montering i forbindelse med køb, og efter købet er vedligehold og eventuelle serviceaftaler en mulighed hvis kunden ønsker det. Det er altså værd at overveje hvor ofte udstyret skal benyttes, og tænke over om køb inkl. en serviceaftale i længden vil være billigere end at leje udstyret de par gange, det skal bruge.

Sidder du med overvejelser mellem køb eller leje af lyd og lys til organisationen, og bøvler du med at få taget den endelige belsutning, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.

Du kan læse vores andre blog posts lige her!

]]>
https://invi.dk/2016/03/21/to-buy-or-not-to-buy/feed/ 111
Fra ANSI-lumen til opløsning; vejen gennem storskærmsjunglen https://invi.dk/2016/03/03/fra-ansi-lumen-til-oploesning-vejen-gennem-storskaermsjunglen/ Thu, 03 Mar 2016 10:57:49 +0000 http://invi.visualizeyou.dk/?p=6877

Hvis du på noget tidspunkt har været på jagt efter en projektor til foredrag eller storskærm til firmaets sommerfest, vil du meget sandsynligt været løbet ind i et par forklaringer eller to, som gjorde det klart, at der er mere at tage stilling til end bare at finde en “stor skærm”.

Vi har her beskrevet nogle af de udtryk og betegnelser der er relevante for valg af storskærm, så du inden længe kan føle dig som ekspert på området 🙂

Inden du går i gang med søgningen, skal du have gjort det klart om det er til brug indendørs eller udendørs, hvor stor en lokation storskærmen skal bruges til, og hvilket lys der forventes at være. Derefter kan du tage stilling til og det er projektor eller LED-skærm, der er vejen frem. Projektorer benyttes ofte til foredrag, konferencer, koncerter og filmvisninger og kan fås i forskellige typer opløsninger og ANSI-lumen tilpasset behovet. LED-skærme giver et skarpt udtryk og kan med deres teknologi skabe klare billeder som er mindre afhængige af omgivelserne. Ved events som koncerter og konferencer komplimenterer de to typer skærme hinanden godt, og det er derfor meget normalt at vores kunder kombinerer brugen af projektorer og LED-skærme.

ANSI-lumen
Lumen indikerer hvilken lysstyrke en projektor har, og det er relevant i forhold til omgivelserne hvori den skal benyttes. Planlægger du at benytte projektoren i et lyst og stort konferencelokale skal ANSI-lumen være en del højere, end hvis du planlægger at dæmpe belysningen i lokalet før du fremviser på projektoren. Jo lysere lokale, jo flere lumen er der derfor behov for. Størrelsen på lokalet er heller ikke ligegyldig, her vil det være nødvendigt med et højere antal lumen jo større lokalet er. Hos Invi tilbyder vi mindre projektorer med 3000 ANSI-lumen eller kraftigere projektorer med op til 30.000 ANSI lumen. Vi har derfor projektorer til foredrag og møder, og til koncerter og festivaler, hvor de skaber et flot udtryk på scenen.

Opløsning
Som vi kender det fra TV-skærme handler opløsning om skarpheden på skærmen. Jo højere opløsning projektor eller LED-skærm har, desto mere detaljeret kan den fremvise. Det betyder dog ikke at du altid behøver den højeste opløsning, da udtrykket også afhænger af hvilke billeder eller præsentationer du skal fremvise. Skal du eksempelvis fremvise kvalitetsbilleder og præsentationer vil det være en fordel at vælge den høje opløsning, da dette vil skabe et flot og klart udtryk.

IP65
Skal LED-skærme bruges til udendørs events, er det nødvendigt med en IP65-certificeret skærm, der kan tåle vores altid spændende sommervejr i Danmark. Er skærmen IP65- certificeret er du sikret at udstyret kan klare vind, vejr, regn uden problemer. Vi vil jo så nødig blære os(…), men vil da hurtigt nævne at vi som de eneste i Danmark kan tilbyde en modelopbygget IP65 storskærm. Enkelt sagt: størrelsen er ikke længere en begrænsning for udendørs LED-skærme.

Kasteafstand
Kasteafstand handler om hvor langt væk fra lærredet projektoren skal placeres. Jo større lokation der skal bruges, jo længere kasteafstand er det nødvendigt at have. Omvendt vil en projektor med stor kasteafstand ikke fungere optimalt med for kort afstand til lærredet og det er derfor nødvendigt at have en ide om størrelsen på eventet inden valget tages.

Forhåbentlig er du nu blevet lidt klogere på hvordan valget af storskærm skal tages, men har du fortsat spørgsmål omkring de forskellige muligheder til dit event, er du velkommen til at kontakte os, så giver vi gerne et godt råd med på vejen.

Du kan læse vores andre blog posts lige her!

]]>
Kast lys på sagerne https://invi.dk/2016/02/22/kast-lys-paa-sagerne/ https://invi.dk/2016/02/22/kast-lys-paa-sagerne/#comments Mon, 22 Feb 2016 16:24:08 +0000 http://themenectar.com/demo/salient/?p=87

Vi husker sikkert alle diskokuglernes storhedstid og de trefarvede diskolys som et fast inventar over dansegulvet ved diverse festarrangementer og natklubber. Sidenhen har teknikken rykket sig, og i dag kan belysning uden besvær forvandle hele firmaets trivielle konferencelokaler til fede eventomgivelser – helt uden brug af diskokugler..

Stemningssættende lys giver eventet et nyk op på oplevelsesfronten, og har du først én gang disket op med logofarvet belysning og lamper, som skyder logo og slogan op på væggen, er det svært ikke at elske belysningsteknikkens mange muligheder. Det rigtige lys sætter mildest talt ganske godt gang i stemningen.

En af grundene til at belysning bliver brugt mere og mere ved events er, at en lampe i dag er meget mere end ‘bare’ en lampe. Med LED-lamper kan lyset tilpasses RGB-farver, så organisationer kan skabe deres helt eget udtryk med tilpassede farver, og med Moving Lights kan der skabes et dynamisk udtryk med bevægelige lamper og lyskegler.

En helstøbt eventoplevelse
En anden fed effekt ved belysning til events og koncerter er, at man med lys og mindre lamper kan understøtte skærmgrafik og sceneshow ved at skabe matchende belysning omkring scenen og rundt blandt publikum, ved indgange osv. Det giver en helstøbt eventoplevelse, hvor gæsternes oplevelse starter allerede i døren. Vores kunder benytter belysning og lamper i forbindelser med koncerter, festivaler, sceneshows, foredrag og konferencer, og vi er altid klar med gode ideer til hvordan lyset kan skræddersys bedst muligt til organisationens visuelle identitet og på den måde skabe de fedeste resultater.

Mulighederne for lysteknik, lamper og nye belysningtyper udvikler sig konstant, og som lysnørder af en vis kaliber holder vi ivrigt øje med de nyeste tendenser, så vi kan levere det nyeste udstyr til vores kunder (og måske blære os en anelse undervejs). Står du med planer om at skrue ekstra op for stemningen ved dit næste event, er du derfor mere end velkommen til at kontakte os – så finder vi helt sikkert på noget godt sammen. Og skulle der så desuden være behov for en diskokugle og medfølgende lampe, jamen så er vi også klar til at levere sådan én!

Du kan læse vores andre blog posts lige her!

]]>
https://invi.dk/2016/02/22/kast-lys-paa-sagerne/feed/ 74
“Dét havde jeg sgu ikke tænkt på!” – udbrød kunden… https://invi.dk/2016/01/23/det-havde-jeg-sgu-ikke-taenkt-paa/ https://invi.dk/2016/01/23/det-havde-jeg-sgu-ikke-taenkt-paa/#comments Sat, 23 Jan 2016 11:06:42 +0000 http://themenectar.com/demo/salient/?p=144

I vores arbejde med lyd og lys til koncerter, events og festivaler møder vi en masse spændende opgaver med kreative mennesker, fede ideer og store visioner. Det er dét der gør vores arbejde sjovt, og vi går aldrig af vejen for nye ideer og en god udfordring!
Med masser af større og mindre projekter bag os har vi efterhånden oplevet det meste, og hvis vi selv skal sige det (dét skal vi!), er vi efterhånden blevet ganske skarpe til at gribe nogle af de uventede ting og glemte overvejelser, som ellers kan få arrangørerne til at løbe rundt om sig selv i cirkler på eventdagen. Og selvom det scenarie kan være ganske underholdende at se på, gør vi hvad vi kan for at forebygge forglemmelser og fejl inden eventet skydes i gang.

Vi møder alt fra praktiske forglemmelser om parkeringsforhold til overvurderinger af scenestørrelser eller behov for flere højtalere. Når vi først mødes med vores kunder er det derfor vigtigt for os, at vi i fællesskab forventningsafstemmer og får skabt en klar vision for eventet, så vi kan kombinere kundens fede ideer med vores know-how. Undervejs i processen er det her, at vi i ny og næ har mulighed for at brillere med et par velleverede “Har I overvejet at [indsæt genial ide her]?” På den måde bliver vi mere end leverandør af udstyr, men tager aktivt del i planlægning og eksekvering – og det er noget både vi og vores kunder kan lide.

Står du foran planlægningen af et større event er et godt råd er at gennemtænke hele processen, man som gæst vil opleve fra ankomst til afslutning. Hvor parkerer du, kan du finde vej fra parkering til indgang, er der styr på kontrol ved indgang, hvor mange madsteder er der behov for, kan musikken høres af alle, osv. Herefter kan den samme teknik benyttes backstage; er der plads til kunstnernes udstyr og transport, har de specielle ønsker til lydudstyr, skal der arrangeres forplejning, osv. Det kan lyde som en lidt overflødig øvelse, men for mange kunder er det gennem disse overvejelser at et par uheldige fejl og mangler undgås. Så hvis en times ekstra overvejelser inden eventet kan forebygge paniske cirkler i løbet af eventet, må det uden tvivl være time well spent.

Du kan læse vores andre blog posts lige her!

]]>
https://invi.dk/2016/01/23/det-havde-jeg-sgu-ikke-taenkt-paa/feed/ 11
7 fejl eventplanlæggeren kun laver én gang https://invi.dk/2015/02/22/7-fejl-eventplanlaeggeren-kun-laver-en-gang/ https://invi.dk/2015/02/22/7-fejl-eventplanlaeggeren-kun-laver-en-gang/#comments Sun, 22 Feb 2015 16:24:08 +0000 http://themenectar.com/demo/salient/?p=87

Du har endelig fået ‘go’ fra chefen og kan nu kaste dig ud i planlægningen af jeres første store event med underholdning og produktlancering af jeres nyeste gadgets.

Der er dog lige nogle ting, du skal have styr på inden eventet kan skydes i gang, og som planlægningen skrider frem, bliver det klart, at du skulle have begyndt forberedelserne for en måned siden – og at din selvsikre attitude over for chefen i forrige uge skal bakkes op af en seriøs omgang interessetimer inden eventet går løs. Lyder det som den perfekte eventplanlægning? Hvis ikke, så læs med her, så du forhåbentlig kan gennemføre dit næste event calm, cool and collected:

 

1. Fejl: Opdaterer ikke hele organisationen om eventet
Få altid sikret at alle kolleger, som kunne have interesse i eller være berørt af eventet får besked i god tid, så de kan forberede sig og øge omtalen hos deres kunder og netværk. Ellers risikerer I ærgerlige forglemmelser og at misse potentielle kunder, som kunne have deltaget i eventet. En kort og informerende mail rundt til kollegerne, sikrer hurtigt og enkelt, at alle er informeret. Tilføj eventuelt ordet “kage” i emnefeltet – så skal den nok blive læst af alle!

2. Fejl: Vælger den billigste løsning
Det kan være svært at fastsætte værdien af et event og derfor kan det være udfordrende at sætte et budget som kan forsvares over for finansafdelingens skarpe blikke – og deres ofte endnu skarpere kommentarer undervejs i planlægningen. Og selvfølgelig skal prisen spille en rolle – det skal jo kunne betale sig at afholde et event, og der skal kunne argumenteres for alle udgifter. Når det er sagt, oplever vi dog at vores kunder selv forespørger på “lidt mere,” “lidt større” og “lidt flere” når det næste event skal planlægges. De har ganske simpelt fundet ud af, at det kan betale sig med lidt mere plads, lidt større scene, eller lidt flere skærme for at skabe den rette oplevelse og sikre at eventet afspejler organisationens ånd. Derfor kan det, i følge vores kunder, betale sig at overveje hvor meget mere man skal smide i budgettet, for at skabe det helt rigtige udtryk – også selvom Ole i finans er svær at overtale.

3. Fejl: Glemmer logistikken
Med fokus på diverse oplægsholdere, artister og planlægning af foredragets fokusområder, kan de praktiske overvejelser let falde i baggrunden. Derfor oplever vi til tider at vores kunder ikke skænker praktiske og logistiske ting som parkering, garderobe og endda forplejning en tanke i løbet af planlægningen. Dagen forinden eventet – eller morgenen inden deltagerne ankommer – kan derfor blive en hektisk jagt på løse ender, frakkeholdere og kyllingesandwich.

4. Fejl: Benytter ikke kompatibelt udstyr
Den indledende underholdning har netop været på og styrede showet med fede input og god stemning. Første oplægsholder ankommer lige til tiden og står klar og oplagt med sin powerpointpræsentation. På en Mac. Nu skal der hurtigt graves en adapter frem fra kontorerne i baglokalerne, inden eventet kan fortsætte. Det er derfor en god ide at have adaptere og forskellige typer stik og ledninger til rådighed, så der nemt og hurtigt kan tilpasses forskellige computere og udstyr.

5. Fejl: Undervurderer omfanget af eventet
Er der større interesse for eventet end forventet, sker det at arrangørerne flytter til en større lokation sent i planlægningen. Hvilket klart er at foretrække frem for at lade deltagerne stå på tæerne af hinanden gennem showet. Man skal dog være opmærksom på, at det kan få lys- og lydmæssige konsekvenser hvis projektoren pludselig skal række længere end beregnet, mens lyden ikke rigtigt slår til helt ned til de bagerste tilhørere. Er der i løbet af planlægningen behov for mere plads og større lokation, er det derfor værd at overveje om lyden og lyset er gearet til det, eller om der skal involveres ekstra udstyr.

6. Fejl: Har for travlt til deltagerne
Når du nu har fået stablet et event på benene, kan der være nok at se til, mens eventet står på. Det hele skal passes og koordineres, men glemmer du i travlheden dine deltagere, risikerer du at misse oplagte networking- og salgsmuligheder. Hav derfor fokus på deltagerne når eventet står på, eller allier dig med kolleger, som kan være til stede ved eventet og være tilgængelige for deltagerne.

7. Fejl: Glemmer opfølgning og evaluering af eventet
Notér, notér, notér – det gælder både ideer til praktiske forbedringer og eventuel feedback fra deltagere. Når nu dit første event var sådan en bragende succes(!) skal dit næste event naturligvis være mindst lige så vellykket. Det sker gennem evaluering og erfaring fra tidligere events. Det er desuden vigtigt at salgsteamet er fuldt opdateret på deltagernes interesse, så der kan følges op på eventuelle leads fra eventet. Events afholdes ofte for at øge salg, omtale eller kundepleje – det er derfor en skam hvis der ikke følges op på leads fordi salgsteamet ikke er informeret om potentielle kunder og salgsmuligheder.

Så var det vist også læsestof nok til dén frokostpause. Når du nu næste gang tænker at eventet er klart til at gå i luften, kunne ovenstående punkter derfor meget vel fortjene en hurtig overvejelse. Så kan du til gengæld læne dig tilbage ved eventet og med god samvittighed nyde din kyllingesandwich…

Du kan læse vores andre blog posts lige her!

]]>
https://invi.dk/2015/02/22/7-fejl-eventplanlaeggeren-kun-laver-en-gang/feed/ 31