I vores arbejde med lyd og lys til koncerter, events og festivaler møder vi en masse spændende opgaver med kreative mennesker, fede ideer og store visioner. Det er dét der gør vores arbejde sjovt, og vi går aldrig af vejen for nye ideer og en god udfordring!
Med masser af større og mindre projekter bag os har vi efterhånden oplevet det meste, og hvis vi selv skal sige det (dét skal vi!), er vi efterhånden blevet ganske skarpe til at gribe nogle af de uventede ting og glemte overvejelser, som ellers kan få arrangørerne til at løbe rundt om sig selv i cirkler på eventdagen. Og selvom det scenarie kan være ganske underholdende at se på, gør vi hvad vi kan for at forebygge forglemmelser og fejl inden eventet skydes i gang.

Vi møder alt fra praktiske forglemmelser om parkeringsforhold til overvurderinger af scenestørrelser eller behov for flere højtalere. Når vi først mødes med vores kunder er det derfor vigtigt for os, at vi i fællesskab forventningsafstemmer og får skabt en klar vision for eventet, så vi kan kombinere kundens fede ideer med vores know-how. Undervejs i processen er det her, at vi i ny og næ har mulighed for at brillere med et par velleverede “Har I overvejet at [indsæt genial ide her]?” På den måde bliver vi mere end leverandør af udstyr, men tager aktivt del i planlægning og eksekvering – og det er noget både vi og vores kunder kan lide.

Står du foran planlægningen af et større event er et godt råd er at gennemtænke hele processen, man som gæst vil opleve fra ankomst til afslutning. Hvor parkerer du, kan du finde vej fra parkering til indgang, er der styr på kontrol ved indgang, hvor mange madsteder er der behov for, kan musikken høres af alle, osv. Herefter kan den samme teknik benyttes backstage; er der plads til kunstnernes udstyr og transport, har de specielle ønsker til lydudstyr, skal der arrangeres forplejning, osv. Det kan lyde som en lidt overflødig øvelse, men for mange kunder er det gennem disse overvejelser at et par uheldige fejl og mangler undgås. Så hvis en times ekstra overvejelser inden eventet kan forebygge paniske cirkler i løbet af eventet, må det uden tvivl være time well spent.

Du kan læse vores andre blog posts lige her!